INDLEDNING:

PLASTIKKIRURGISKE INDGREB er ved at blive mere og mere almindelige og der sker desværre også flere og flere fejloperationer. Ifølge Dagens Medicin, maj 2003 er udviklingen i klinikkernes antal udvidet fra 19-69 på et år i perioden 2001-2002.

TILSYNSPLIGT og VALG AF KIRURG:
Der er ingen effektiv kontrol og kvalitetssikring på privatklinikkerne og da vores politikere og Lægeforeningen har valgt, at fejlbehandlinger og de fejlende kirurgers navne ikke offentliggøres, har vi som borgere ikke mulighed for at fravælge udygtige kirurger der fejler gang på gang eller kirurger, der arbejder med risicibetonede og gamle operationsmetoder, som andre kirurger fravælger af hensyn til patienternes sikkerhed. I årevis har snævre fagforeningsinteresser og manglende politisk mod været skyld i denne politik. Kontrollen på klinikkerne består udelukkende af en ren formel kontrol med embedslægen og sundhedsstyrelsen som tilsynsmyndighed.

NYE TONER PÅ VEJ: Vores sundhedsminister har dog her for nylig udtrykt sin uforbeholdende mening til Dagens Medicin om, at "ting skal have en konsekvens. Det er den fordring, vi stiller til hinanden i alle andre sammenhænge og jeg har svært ved at se, hvorfor sundhedsvæsenet skulle skille sig ud, siger ministeren til de læger, der frygter for deres metodefrihed. Metodefrihed må ikke blive ansvarsløshed, der findes ikke noget, der hedder ansvarsfri metodefrihed. En frihed, hvor man ikke står til ansvar for effekten af sin metode, er vel bare ansvarsløshed".

Ministeren har allerede ved sin tiltrædelse barslet med at vi skal have kvalitetskontrol på klinikkerne, så vi får et hård tiltrængt reelt valg, men det er ikke nogen nem sag, og derfor skal vi som borgere være med til at støtte de partier, som vil være med til at forbedre vores sundhedsvæsen og minimere de accellerende udgifter i sundhedssektoren, som blandt andet skyldes alt for mange fejl. Vi skal have fuld åbenhed og gennemsigtighed i sundhedsvæsenet og et objektivt og korrekt grundlag at træffe et valg på. Ifølge Dagens Medicin vil man ved at ensrette metodevalg kunne minimere antallet af fejlbehandlinger til 1/3 af det nuværende niveau.

I den plastikkirurgiske verden er der tale om et privat foretagende, et købmandskab som bør underlægges helt de samme regler som andre private virksomheder og udgifterne ved fejl og mangler bør naturligvis returneres til de steder hvor pengene bliver tjent, herunder reoperationer og andre udgifter, som betales af alle andre end den fejlende kirurg. Kort sag, vi skal have indført et reelt og fuldt produktansvar.

HVEM BETALER REGNINGERNE FOR DE PRIVATE KIRURGERS FEJL ?
Kirurgerne stilles meget sjældent til ansvar for egne fejlbehandlinger og de erstatninger, der evt. kommer til udbetaling efter års kamp er rent symbolske set i forhold til skadernes omfang og kan på ingen måde dække de udgifter patienterne og samfundet har efter disse fejlbehandlinger.
Det er personerne selv, arbejdspladserne og det offentlige social- og sundhedsvæsen der må holde for.

Reglerne, hemmlighedskræmmeriet og den manglende retssikkerhed på området er med til at fremme, at de fejlende kirurger fornægter egen skade, idet det er patienterne, der skal bevise, at der er sket en fejl. Fejl kan kun påvises via andre lægers udsagn. Grundet interkollegiale interesser, så er det ofte særdeles svært at få læger til at udtale sig om kollegers fejl. (Der henvises til de Etiske regler vedtaget af repræsentantskabet i Lægeforeningen den 24.9.89, senest revideret i 2003, par. 2). lægeforeningen

NYE LOVE:
Fra 1.1.2004 kan man – hvis man findes berettiget – få tildelt en symbolsk erstatning via den offentlige Patientforsikring uden at skulle igennem et civilt søgsmål. Tidligere skulle fejlbehandlede fra den private sektor selv anlægge et civilt søgsmål i håb om at få dækket udgifter til svie, smerte m.v. grundet fejlindgrebet. Ifølge Sundhedsministeriets egne fuldmægtige er det næsten umuligt at komme igennem med et civilt søgsmål og det er i øvrigt meget kostbart for  den svage part, som jo er den skadelidte.

Det er skatteborgerne der skal betale for udvidelsen i den offentlige patientforsikring og  ikke de som udløser fejlene. Der er derfor intet incitament til løbende at revurdere egen formåen. Hændelsesforløbet, som er beskrevet på denne hjemmeside, er et glimrende eksempel til at illustrere de store og generelle problemer som vi har på privatområdet, nærmere betegnet plastikkirurgien.

BRANCHENS INDTJENINGER og FEJLENES KONSEKVENSER:
Det er dén branche, hvor man kan tjene mest – med den mindste risiko for at blive stillet til ansvar for egne handlinger sagt af en overlæge i Jylland  En stor del af de alvorlige skader med helbredsmæssige konsekvenser ender i det offentlige sygehusvæsen, for disse fejlende kirurger er ofte slet ikke i stand til at rette op på egne skader.  Holdningen  blandt kollegerne til de private fejlende kirurger er i øvrigt ofte den, at det er det offentlige sygehusvæsen, som skal påtage sig disse reoperationer, da mange ikke selv har lyst til at synliggøre en kollegas fejl. Ofte kræver det også hospitalsindlæggelse, for at rette op på de værste helbredsmæssige fejl.

Der er mange og skræmmende fortilfælde, hvor fejlende kirurger har forsøgt at rette op på egne fejl med endnu værre og fatale resultater.

Når vi som samfundsborgere fejlbehandles, så sendes vi ofte ud på en stroppetur i det danske sundhedsvæsen i håb om at finde hjælp hos andre læger. I den plastikkirurgiske branche er der tale om RASKE mennesker, som lader sig operere. Der påhviler derfor kirurgerne en særligt skærpet informationspligt inden indgrebet, som har udmøntet sig i en højesteretsdom
 fra 1992. Informationspligten er sjældent objektiv og fyldestgørende, da den der driver forretningen gerne vil tiltrække flest mulige kunder.
 
PATIENTKLAGENÆVNET: ( ca. 17 % af patienterne får medhold).
Grundlaget Patientklagenævnets afgørelser bygger på trænger til en modernisering, da afgørelserne ikke medfører nogen reelle sanktioner overfor de fejlende kirurger. Det drejer sig om lægelovens par. 6, 7 og 18. Den sidste paragraf kommer kun i ganske sjældent omfang i anvendelse. Der uddeles ”næser” som ingen konsekvenser får for kirurgen, næserne opbevares i Sundhedsstyrelsen og ingen lægmand får herved mulighed for at fravælge fejlende kirurger, ”livet går videre ganske som intet er hændt” – altså for kirurgen ”, sagt af Patientforeningen Danmarks formand.

Næserne går ofte ud på, at der fremover skal udvises "mere samvittighedsfuldhed og omhu" (lægelovens par. 6). Vi har flere fejlende kirurger, som fortsat praktiserer, som for længst burde have været sat ud af spillet af hensyn til befolkningens sikkerhed. Disse kirurger koster en formue for samfundet i social- og sundhedshjælp.

INDBERETNING AF FEJL, ny lov pr. 1.1.2004.
Der eksisterer ingen form for lovpligtig indberetningspligt til vores sundhedsmyndigheder på speciallægeområdet, så disse fejl kunne få en konstruktiv effekt m.h.p. at formindske fejlraten og afskaffe metode- og systemfejl.

Med mindre patienterne også selv får mulighed for at indberette fejl, så vil fejlindberetningen ikke få den forventede effekt. Mange kirurger fornægter ofte egne skader i håb om at blive frikendt af en af deres kolleger i Patientklagenævnet. At tro at de samme kiruger i øvrigt selv skulle indberette til et centralt register er ren og skær ønsketænkning. Den nye lovs "rapporteringssystem" er et anonymt og lukket system, som skal rapportere op i en højere enhed og det vil tage år, før man kan få en effekt af disse indberetninger som i øvrigt ikke vil blive objektive og målbare,  simpelthen fordi der er tale om et system, der beror på frivillighed.

KORREKT og STATISTISK GRUNDLAG - NYT PILOTPROJEKT ?
Jeg mener at en af nøglestenene til at stoppe og afdække fejl hurtigt og effektivt og derved spare samfundet for mange udgifter, det er at alle operationer skal registrereres i antal og former og at patienterne selv skal være PLIGTIGE til at indberette ALLE FORMER FOR FEJL, så fejlene kan blive stoppet dér hvor de opstår hurtigst muligt. Det er på høje tid, at vi får et korrekt statistisk grundlag til at vurdere sundhedsvæsenet og udgifternes karakter på. Disse private enmandsklinikker er  som skabt til at blive benyttet i et nyt pilotprojekt, som skal sigte imod afdækning af fejltyper,  forebyggelse af fejl og afskaffelse af risicibetonede operationsmetoder.

MIT ENGAGEMENT ?
Mit engagement i denne sag skyldes en helt og unødvendig fejlbehandling pådraget mig af en plastikkirurg som arbejder med en gammel og risicibetonet operationsmetode. Jeg er nu skadet for livet. Metoden der blev brugt er ikke stoppet af vores sundhedsmyndigheder til trods for, at der har været skræmmende fortilfælde og at risici i øvrigt kan dokumenteres rent videnskabeligt. 

Jeg er uddannet i den offentlige forvaltning og er vant til at vurdere min omverden ud fra en økonomisk, rationel og samfundsmæssig synsvinkel. (Jeg vil derfor bede læserne se på oversigten over de private udgifter som fejlindgrebet medførte samt den udgift den offentlige forvaltning må bære nu og i al fremtid grundet et uforsvarligt metodevalg i.f.m. forventning om en simpel hudkorrektion).

KLAGESAG:
Forfatteren Karsten Skawbo fortæller på fremragende vis, hvilket tabuemne det er at kritisere vores sundhedsvæsen og hvilke mekanismer en klage udløser.

TAK TIL MINE HJÆLPERE:
En tak til den unge mand, som er primus motor på hjemmesiden, uden hans hjælp - ingen hjemmeside.

Tak til de mange danske og udenlandske etiske embedsmænd og læger, som jeg har konsulteret i mit snart 4-årige forløb, en tak til Patientforeningen Danmark og Foreningen Fejlbehandlede Patienter, Helsinge, en tak til de mange fejlbehandlede som jeg mødte på min vej, som alle har medvirket til min nuværende viden på området. Og tak til den nu noget mindre kreds af  familiemedlemmer og venner som fortsat holder ved, til trods for min påtvungne og amputerede livsførelse.

Min hjemmeside vil hele tiden blive forbedret og udvidet. Konstruktiv kritik og faktuelle informationer modtages med glæde. Alle henvendelser vill blive behandlet fortroligt.

I menuen til venstre finder I en oversigt over en lang række relevante institutioner og love.