|
ADVARSEL – ØJENLÅGSLØFT !Bilag
2002-02-07
Brev fra mig TIL FEJLOPERATØREN ….. Sendt pr. fax Vedr.: Din fejloperation af 9.3.2000 Jeg har indhentet min journal på mit amtshospital. Det fremgår af journalen, at du har udbedt dig aktindsigt den 3.7.2000 til trods for, at du hverken mundtligt eller skriftlig har fået tilladelse hertil af mig. Jeg vil blot gøre dig opmærksom på, at det har du ikke nogen lovhjemmel til, du skal indhente min tilladelse. Som du måske husker, så ønskede du ikke at anerkende din fejl, ej heller medvirke til en stærkt påkrævet handlingsplan med henblik på en snarlig reoperation af dit fatale fejlindgreb. Du afviste at betale mine løbende udgifter til urglasforbindinger, som jeg måtte ligge med hver nat, da mine øjne stod spilåbne helt op over pupilen efter dit fejlindgreb. Du afviste ligeledes at hjælpe mig med privat øjenlægefaglig bistand. Jeg gjorde din medlæge opmærksom på, at det var en nødvendighed indtil der rent fysisk var taget hånd om den dokumenterede 4 mm store lukkedefekt m.v. En lukkedefekt på 4 mm udgør som bekendt ca. 35% af øjenlågets størrelse. Da du ikke reagerede prompte på mine skriftlige og mundtlige henvendelser, så måtte jeg selv henvende mig på lægevagten og skadestuen for at få hjælp der. På baggrund af 3 måneders ihærdige henvendelser til dig uden hjælp, så fandt jeg ingen grund til at give dig aktindsigt, da du overhovedet ikke ville medvirke til nogen som helst form for konstruktiv hjælp. Hændelsesforløbet hos dig er dokumenteret ved skriftlige henvendelser og at du ikke ønskede at hjælpe mig har min kollega overhørt ved det sidste møde på din klinik. Et møde som du i øvrigt hårdt presset gik med til. Det var jo meget svært for dig, at få tid til at møde mig, da du jo hele tiden skulle operere nye patienter eller deltage i vigtige møder. Jeg har flere gange bedt dig udlevere alle dokumenter, som rettelig tilhører min journal. Vil du venligst tilsende min advokat den fulde journal med dit brev af 3.7. samt de oplysninger, som du har modtaget fra mit amtshospital i den anledning. Du har pligt til at føre journal, så man kan se hvem der er rettet henvendelse til hvornår og hvilke dokumenter du har modtaget i samme anledning. Jeg skal blot gøre dig opmærksom på, at ifølge Lov om Patienters Retsstilling, par. 20 så skal ALLE dokumenter, der tilhører min journal udleveres til mig på min anfordring og inden for en tidsfrist på 10 dage. MVH Cc: advokat |