Debat:             Fejlbehandling      
Dato:              14. marts 2003      
Fra:                 Anonym      
Overskrift:     P-4, Københavns Radio 14.3.03      
      
Kritik af Sundhedsstyrelsen i plastikkirurg-sagen 14. marts 2003 07:00 København

Hun fik løftet sine øjne, for at få et smukkere ansigt. Men plastikkirurgen fjernede lidt for meget af huden, og kvinden kan ikke længere lukke sine øjne.
 
Københavns Radio har i denne uge fortalt om private plastikkirurger og problemerne med ansvaret for fejlslagne operationer. Nu viser det sig, at heller ikke Sundhedsstyrelsen lever op til sit ansvar. Lisbeth må efter operationen konstant dryppe sine øjne for at holde skidt væk .

Københavns Radio har valgt ikke at nævne Lisbeths fulde navn, da hendes sag endnu ikke er afsluttet.

- Jeg har fået ødelagt min tåreproduktion - den lægger tæt ved nul, og det er der flere øjenlæger, der har konkluderet. Jeg har fået en diagnose på, at jeg har fået varige mén.

Det har påvirket min arbejdsevne så meget, at jeg i dag er på et flexjob, og jeg er der kun i fire timer, fordi jeg ikke kan holde ud at sidde ved en skærm.

Annet Åsted er formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkkirurgi, der forsøger at hjælpe fejlopererede patienter på private klinikker blandt andet ved at få undersøgt deres sager og søge erstatning.

Egentlig er det op til Sundhedsstyrelsen at vurdere, om en læge skal fratages sin tilladelse, men det sker yderst sjældent, siger Annet Åsted:

- Der findes ingen regler i Danmark om, hvor mange klagesager, hvor mange retssager, der må være, men jeg føler ikke, at Sundhedsstyrelsen lever op til sin opgave. Jeg hører meget tit mennesker, der er kommet galt af sted sige: hvorfor bliver de og de klinikker ikke holdes under opsyn eller lukkes.
………………


Debat:         Fejlbehandling
Dato:           27. marts 2003
Fra:              Anonym
Overskrift: Hold da helt op !

Jeg har fulgt debatten og i den senere tid har der også på radioen været interviews med tilskadekomne efter plastikkurgiske indgreb.

Indgreb der tilsyneladende var simple og enkle, men som har fået skønhedens alter til at ligne noget der hører til det mere eksperimentelle, hvor plastikkirurgerne gang på gang begiver sig ind i det fysiokirurgiske landskab, hvor de ikke har uddannelse og ekspertise til at optræde. Det er blevet så almindeligt at få rettet på sit ydre, og selv om indgrebet er et tilsyneladende lille snit for forfængeligheden, er jeg virkelig rystet over de skrækkelige følger og konsekvenser det har for de mennesker, der er kommet til skade.

Almindelige aktive mennesker, som pludselig ikke kan tåle dagslys på et skamferet ansigt, der har væskende sår, en hals der lukker, øjne, der ikke kan lukkes, fordi der er pillet ved muskulaturen bagved. Der er stakkels tilskadekomne, som ikke kan holde ud at bevæge sig normalt fordi man har suget for meget fedt, og nu taler man om at selvmordsprocenten er uhyggelig høj blandt de kvinder, der har fået større bryster.

Smerter, smerter og atter smerter -og for nogen et totalt ødelagt liv til følge - efter fejlindgreb, som afvises på det groveste først af den fejludførende kirurg, derefter af det meste af den lægestand, der er til for os og som i øvrigt har aflagt et lægeetisk løfte.

Nu er de fleste af disse indgreb ikke "nødvendige" på den måde at forstå, at de mennesker der har købt og betalt (i dyre domme) for denne ydelse, jo ikke var syge før indgrebet, men efter.

Og det er stadig de udførende kirurger, der har ansvaret for deres patient, og de har pligt til at lytte til og respektere en klage over smerter.

I stedet bliver disse tilskadekomne mennesker kastebolde i et system af læger, som ikke modtager klager og som for enhver pris dækker over hinanden (præciderer også i patientklagenævnet), med det til følge at de smertelidende - der ved Gud må være omvandrende beviser for den begåede fejlbehandling, som burde være mere end synlig for en veluddannet læge – bliver nægtet hjælp af enhver art og i stedet får skudt i skoene, at de (citat nedenfor) er:

" Fokuseret på deres sygdomsforløb, dyrker deres sygdom, ”psykisk overbygning”, er hysteriske, er hypokondere og svært psykisk syge." (udtryk fundet på netdoktor).

Udtalelsen om at andre er psykisk syge uden lægefaglig belæg er i sig selv en injurierende påstand. Det værste er, at det synes at være et prompte skud fra hoften fra samtlige klagemodtagere - forskrækkeligt.

Hvor går man hen, når man bliver ramt så hårdt, hvilket træ skal man ryste for at få alle de rådne frugter til at falde til jorden? Er nogle af de (få) etiske læger ikke dybt rystede over, det plan deres lægekolleger bevæger sig på - hvorfor strammes der ikke op i denne jungle? Hvorfor skal folk leve med en glemt pean i maven og tie stille for ikke at få betegnelsen hypokonder sat på sig - i stedet for en X-ray.

Er der da ingen grænser? Skal folk begå selvmord, så lægerne slipper for at stå til ansvar "Operationen lykkedes, patienten døde. Og var der ellers noget?"

En dybt rystet medborger

…….
Debat:   Fejlbehandling
Dato:     27. marts 2003
Fra:        Anonym
Overskrift:  To whom it may concern

To whom its may concern – alle plastikkirurger, læger og fejlopererede

Ja, nu vil jeg komme med et indlæg, som er lidt anderledes end det, der normalt skrives om i denne sektion, idet jeg har fulgt en fejlopereret igennem 3 år, og set hvad en fejloperation kan gøre ved et menneskes adfærd.

Det startede for ca. 3 år siden. Min veninde – som havde rundet de 50 – syntes hendes nedre øjenlåg var begyndt at hænge lidt og hun opsøgte således en kvindelig plastikkirurg nord for København.

Kirurgen foreslår i stedet for, at min veninde får rettet på sine øvre øjenlåg (en korrektion på et tidligere indgreb) Straks efter operationen syntes hun godt nok der var noget galt og kontaktede kirurgen, som sagde det var normalt det der skete, hun skulle bare vente 14 dage. Nu er der gået 3 år.

Til trods for, at man har forsøgt at sætte ekstra hud på øjenlåget (der var bl.a. taget for meget af) og opereret på øjenmuskler bagved øjenlågene, følte min veninde, at hun så ud gennem nogle nye huller foruden hun fik ødelagt sin tåreproduktion, så snavs og skidt skal skylles ud med kunstig væske.

Reoperationen, som blev foretaget på et offentligt hospital efter mange henvendelser om hjælp fra andre læger, skete da den kvindelig plastikkirurg ikke vil anerkende sin fejloperation, gav ikke min veninde sit normale udgangspunkt tilbage, og hun kan den dag i dag ikke gøre, som os andre, der ikke er skadet på vores øjenomgivelser.

Det skal siges, at det ikke blev bedre med min venindes øjne – nu kan de dog lukke sammen, men i dag er hun i den situation, at hun konstant har smerter, nedsat tåreproduktion og ikke kan arbejde på fuld tid.

Min veninde kan ikke tåle sol eller varme eller tør luft, hvorfor hun er nødsaget til i døgnets 24 timer at tjekke vejr og vind og prøve at indrette sig efter forholdene.

Det betyder, at hun ikke kan rejse med sin mand til udlandet mere til sydens varme

Det betyder, at hun ikke kan arbejde 100 %, men har, måtte gå ned på ½ tid

Det betyder, at hun konstant skal dryppe sine øjne

Det betyder, at hun ikke kan være sammen med rygere

Det betyder, at hun ikke kan tåle vind

Det betyder, at hun må gå med nogle skæmmende briller, der er lukket i begge sider, så der ikke kommer vind ind

Det betyder, at hun kun kan være sammen med familie og venner i ganske få timer ad gangen

Det betyder, at hun bliver træt efter ca. 3 timer, så hun er nødsaget til lukke sin øjne i nogle timer

I det hele taget betyder det, at hun ikke kan opføre sig som andre mennesker.

Hun er efter min meningblevet skadet i en sådan grad, at man næsten ikke tror på det man ser og hører,

En af tingene der yderligere er sket er, at min veninde er blevet vred – hun er i den grad blevet smidt rundt i vores system, og hun har måttet se og føle, hvordan læger og andre indenfor denne gruppe, LYVER og holder hånden over hinanden.

Jeg vil ikke trætte med for lange beskrivelser, men jeg vil dog understrege, at det jeg har skrevet her, slet ikke dækker den skade man har tilført min veninde både på sjæl og krop samt nok det værste efter min mening, så har man ødelagt hendes liv.

Jeg håber hun en dag kan blive opereret igen, så hun kan begynde at føre et normalt liv, for det er ikke rart at se, hvordan et menneske – dag for dag – kæmper for rimelighed i den plastikkirurgiske verden – og overfor den uretfærdighed man tilføjer hende samtidig med, at hun skal lide.

Uroligt ikke – men sandt!

Jeg påtænker at sende et brev til den plastikkirurg i håb om at hun dog vil erkende, at den uhyggelige operationsmetode, som hun har foretaget her ikke gentages overfor andre ”kunder”. Jeg nægter at tro at hun ikke vil gøre noget, selv om hun kender til sagen.

Der må foreligge en fejl – ingen mennesker kan være så kolde overfor andres smerter og ødelagte liv.

Jeg har et stort spørgsmål til kirurgerne – hvorfor tror I, at I er fejlfri – I er ikke GUD – indrøm dog Jeres fejl – intet menneske er fejlfri, men at man ikke vil indrømme sine fejl – er virkelig ligeså så slemt som selve fejlen. At vende ryggen til en fejlbehandlet er faktisk endnu værre. Stop farlige operationsmetoder som Jeres kolleger er holdt op med at bruge for længe siden.

………