ADVARSEL – ØJENLÅGSLØFT !

FORMÅLET MED MIN  HJEMMESIDE ER:
Dels at  skabe fokus på en aparte, forældet og risicifyldt operationsmetode i.f.m. øjenlågsoperationer og dels at gøre omverdenen opmærksom på, hvor stort et apparat der iværksættes, når en privat plastikkirurg fornægter sin egen skade og dermed sender en fejlbehandlet på stroppetur ud i det danske sundhedssystem.

I mit tilfælde blev der benyttet  en metode der  - rent videnskabeligt - regnes for at give imellem 15-20% komplikationer. Kun ganske få kirurger benytter denne metode i Danmark. Den er nemlig kendt for at kunne give skade på tåreapparatet, hvis man ikke er dygtig nok. (se evt. 11 lægers udsagn m.v.) Der er tale om en operationsmetode, som i erstatningsretlige sammenhænge kaldes en alternativ operationsmetode.

Jeg blev fejlbehandlet i en sådan grad, at jeg er tildelt et fleksjob med tilskud fra det offentlige og jeg lever et amputeret liv med restriktive begrænsninger i min livsudfoldelse, grundet en fysisk pådraget skade. Fejlindgrebet medførte langt over 100 lægekonsultationer på knapt 2,5 år hos en lang række specialister, i et forsøg på at få forbedret min nuværende situation. Jeg er fortsat i behandlersystemet og vil være at finde dér resten af mit liv ! Disse mange konsultationer var på ingen måde alle nødvendige, men et udtryk for, at en læge ikke har lyst til at være den, der påpeger en kollegas fejl. Denne holdning har medført et urimeligt stort ressourcespild i det offentlige sygehusvæsen og medført en meget betydelig udgiftsbyrde for mig. Disse udgifter er specificeret andetsteds.

Særlig skærpet informationspligt ved plastikkirurgiske indgreb:
Når der foretages kosmetiske indgreb på patienter i Danmark, så er der tale om indgreb på RASKE mennesker. Sundhedsministeriet har udstedt en vejledning vedrørende en særligt skærpet informationspligt, idet man som rask person ikke skal kunne forvente at blive gjort syg ved kosmetiske indgreb. Der henvises til Sundhedsmininisteriets vejldning med tilhørende lovgrundlag . Her finder du vejledningen om information forud for kosmetiske indgreb af 6. januar 2000 til landets læger. Der er endvidere faldet en højesteretsdom i 1992 på området med krav om at  informationen er ført ind i journalmaterialet.

Hvilke muligheder eksisterer der for at stoppe fejlende kirurger:
Sundhedsstyrelsen har en lov i hånden hvormed man kan stoppe fejlende kirurger og risicibetonede operationsmetoder, herunder også enkelte kirurgers brug af konkrete operationsmetoder. Lovgrundlaget findes i Bekendtgørelse af lov om
sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. 
Lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 9. april 1999 med de ændringer, der følger af lov nr. 258 af 12. april 2000 og § 1 i lov nr. 141 af 5. marts 2001.

Det har ikke været muligt at finde eksempler på, at den lov har været brugt til trods for at der er sket mange og alvorlige skader på vores medborgere i løbet af årene. I meget sjældne tilfælde anmelder Patientklagenævnet en læge til politiet, som kan ende i et bødeforlæg på ca. 5-10.000 kr., som er prisen for at ødelægge et andet menneskes liv. For et år siden, blev der givet en bøde til en øjenlæge, som har ødelagt mange menneskers øjne og øjenlåg. Navnet på lægen er Dora Coucke, som opererer med helt den samme risicifyldte operationsmetode, som den der blev trukket ned over hovedet på mig uden forudgående information. Sagerne skal ofte have massiv mediedækning, før sundhedsmyndighederne tager tilfældene alvorligt.

Mit håb med denne hjemmeside er:
At mit hændelsesforløb kan få politikkerne til at spørge sig selv, om det ikke er på tide at få skærpet patienternes sikkerhed på det private område, få indført strenge kontroller med privatklinikkerne og få indført et system, der sikrer at alle former for fejl får en konstruktiv indflydelse på fremtidens plastikkirurgi, så lægerne kan lære af egne fejl. Det skal ske igennem en DIREKTE indberetning fra patienterne uden forsinkende led, som nævnt i indledningen. Ifølge Dagens Medicin har antallet af klinikker udviklet sig fra 19 til 69 på et enkelt år (2001-2002). En lang række kirurger lader sig beskæftige eller deltidsbeskæftige i den lukretive branche, der desværre også tiltrækker de brådne kar. Alle ønsker de del i de mange penge, der tjenes her og så helt uden nævneværdigt "produktansvar", som andre virksomheder er underlagt.

Fejlindgrebet og efterfølgende hændelsesforløb viser, som nævnt, hvilket kæmpe ressourcespild der er påført sundheds- og socialvæsenet og hvilke lidelser tilfældige borgere skal gennemgå grundet forældede og misforståede kollegiale hensyn og en enkelt kirurgs metodevalg, som hun ikke er i stand til at håndtere. I dette tilfælde er der tale om en DOBBELTFEJL på BEGGE ØJNE - som vel næppe kan regnes for "hændeligt uheld" !