HVAD ER BEVÆGGRUNDEN FOR AT INDGIVE EN KLAGESAG ?
Som fejlbehandlet pr. 9.3.2000 i den private sektor på en klinik der ikke har overenskomst med det offentlige, har jeg ikke anden mulighed end at gå den vej.

RETSHJÆLPSDÆKNING og ADVOKATBISTAND:
Jeg kan ikke få retshjælpsdækning fra min private husstandsforsikring til et civilt søgsmål m.h.p. en erstatning for mine udgifter med mindre den pågældende får en" næse" fra Patientklagenævnet. Dækningen fra husstandsforsikringen begrænser sig i øvrigt til ca. 80.000, hvilket må anses for at være et meget lille beløb.

Kirurgen derimod får gratis advokatbistand fra Lægeforeningen, der i øvrigt forsvarer alle fejlende kirurger i dette land og fejloperatøren kan endvidere fratrække alle udgifter i sit regnskab.

Jeg har haft store udgifter i.f.m. min fejlbehandling og vil resten af mit liv få brug for ekstra midler til medicin, transport, kvalificerede lægebesøg m.v. Om jeg får råd til at anlægge et civilt søgsmål står derfor hen i det uvisse. Det bliver så det offentlige socialvæsen og mig selv, der må holde for.

HVEM er ANSVARLIG for vores SIKKERHED og SUNDHED ?
Som oplyst fejlbehandlet, må jeg konkludere, at disse "næser" sjældent får konsekvenser for kirurgerne. Vi har flere fejlbehandlere, der har lavet mange og alvorlige skader og fejlbehandlere der laver systemfejl, som fortsat praktiserer helt ufortrødent uden i øvrigt at blive stoppet af sundhedsstyrelsen. Det er ret så uforståeligt, da netop Sundhedsstyrelsen har adgang til alle klagerne via Patientklagenævnet. Og hvis ikke det er Sundhedsstyrelsens opgave, at sørge for befolkningens sikkerhed og stoppe udygtige kirurger - hvem er det så, der har ansvaret ?

Klagesagerne havner - som nævnt -  i "den hemmelige skuffe" hos Sundhedsstyrelsen og "livet går videre uden nævneværdige konsekvenser - altså for kirurgen", sagt af Patientforeningen Danmark.

Internationale undersøgelser viser, at ca. 10% af alle opererede fejlbehandles, så i betragtning af dette tal, så er 3.000 klager jo ganske lavt. Holdningen blandt mange fejlbehandlede er i øvrigt den, at når det ikke får nogen konsekvenser, så vil man ikke bruge tid herpå. Faktisk fortæller embedsmændende i sundhedsvæsenet selv, at det både er besværligt og sjældent fører til noget som helst. Flere og flere anlægger civile søgsmål når de er fejlbehandlet, altså hvis de har råd !

Der henvises igen til Karsten Skawbos bog om Lægesjusk, hvor han skriver: "Endnu ser vi kun toppen af isbjerget. At protestere kræver generelt mange kræfter, en god uddannelse, mod på lægelatin og frem for alt en ROBUST PSYKE, en stærk vrede og en tro på, at det nytter. Alle mennesker kan begå fejl, også læger. Men lægesjusk er noget andet end at begå et hændelig fejlskøn truffet ud fra en omhyggelig og samvittighedsfuld vurdering. Lægesjusk er dybest set en manglende respekt for menneskelivet og det skal vi aldrig acceptere".

Patientklagenævnets årsberetning 94/95: "Mange klagere anfører udtrykkeligt som begrundelse for at klage til Patientklagenævnet, at de ønsker at forhindre, at andre patienter skal opleve samme hændelsesforløb". Men det bliver så ved ren og skær ønsketænkning - for vi har mange brådne kar i den private sektor, som ikke vil lære af egne fejl og som ufortrødent fortsætter deres alternative og risicifyldte operationsmetoder uden nævneværdige konsekvenser.

DEN UDVISTE ADFÆRD KAN IKKE ACCEPTERES:
Som god samfundsborger kan jeg naturligvis ikke acceptere, at flere skal komme til skade ved den metode og herefter blive sendt  ud på stroppetur i det danske sundhedsvæsen, fordi en fejloperatør ikke vil anerkende sin egen skade. Det er og bliver uacceptabelt !

Min vrede over at skulle leve med kroniske lidelser på begge øjne resten af mit liv har medført, at jeg har valgt at advare andre imod den uhyggelige operationsmetode, som gør raske mennesker syge, hvilket afspejler sig i TITLEN PÅ MIN HJEMMESIDE ! Mange læger og lægmænd kender sagen og forstår ikke hvordan vi har fået skabt et sundhedssystem, som kan tillade at den slags finder sted uden kraftige sanktioner !

HVORNÅR BLEV KLAGEN INDGIVET ?:
Jeg indgav min klage til patientklagenævnet 22.02.02, få dage inden udløbsfristen, som er sat til 2 år fra tidspunktet hvor fejloperationen fandt sted.

KLAGENS INDHOLD:
For at udfærdige en klage, skal man helst være jurist, læge eller have et indgående kendskab til den offentlige forvaltning. Mine mange hjælpere og undertegnede fik oplyst fra de 2 patientforeninger, at lægens ord vejer tungere end patientens. Det gjorde mig rigtig vred.

På skolebænken lærte jeg af vores prof. i forvaltningsret, Sten Rønsholdt, at "vi alle er lige for loven". Jeg kontakter ham, en retsassesor og en advokat. Jeg konkluderer selv på deres mange informationer. Da lægen er modpart i en tvist og derfor har interesse i at  blive frifundet, f.eks. via egen journalføring, så skal lægens ord  ikke veje tungere end patientens. Jeg får endvidere oplyst, at fra det øjeblik fejloperatøren bliver klar over, at der er sket en fejl og indtil jeg har modtaget journalen, så skal man vurdere denne journalføring med SKEPSIS, da der har været mulighed for at korrigere i teksten ! Det anfører jeg naturligvis i min klage.

Jeg anfører endvidere i klagen, at der ikke er informeret om den benyttede alternative og risicifyldte operationsmetode, at hun har fortiet metodevalget, at jeg ikke fik valget imellem en simpel hudkorrektion og den af hende påtvungne risicifyldte alternative operationsmetode. Jeg har derfor accepteret på et ukorrekt grundlag. Herudover har hun brudt sit lægeløfte ved ikke straks at hjælpe egen tilskadekommen patient, undladt at indføre en række vigtige data i journalen og ikke opfyldt fristen i  Lov om Patienters Retsstilling.

                  ..... fortsættelse følger når afgørelsen er truffet.

Jeg sendte en  rykker til Patientklagenævnet den 24. november 2003 og henviste til, at der tidligere har været truffet afgørelse om sondring imellem 2 forskellige operationsmetoder, for ikke at komme i den forlængede situation, at nævnet undlader denne VIGTIGE DETALJE !
Der henvises til tidligere afgørelse fra Patientklagenævnet

FRA TRAGEDIE TIL FARCE:

FORSLAG til AFGØRELSE, december 2003:
I december 2003 modtog jeg et "forslag til afgørelse" fra en sagkyndig plastikkirurg. Dette "forslag til afgørelse" var udfærdiget 7 måneder tidligere i maj 2003. Til trods for den langsommelige ekspedition fra sekretariatet og den sagkyndiges side, så fik jeg en kort tidsfrist over julen til at besvare afgørelsen, som blot var en afskrift af den fejlende kirurgs argumenter, argumenter som herefter blev afvist af 2 kendte kirurger.

   Under redigering........


....... SIDEN ER IKKE FÆRDIG... men nedenfor en række links til orientering.


PATIENTKLAGENÆVNET:
   
PATIENTKLAGENÆVNETS LOVGRUNDLAG:

PATIENTKLAGENÆVNETS LOVSAMLING:

PATIENTKLAGENÆVNETS ÅRSBERETNING 2002:

BEVILLINGSLOVENE, Patientklagenævnet
Paragraf 16,11,21 på finansloven

OMBUDSMANDENS BERETNING:
Søg i øverste bjælke under Folketingets ombudsmand.

UTILSIGTET HÆNDELSE, hvad er det for en størrelse ?
Det bliver defineret af sundhedsmyndighederne selv (adverse event or adverse incident).
Definition: En ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. Se definitionen på side 18.